SPISESTEDER I LANJARÓN 


Disse spisesteder anbefaler vi hos Alpubiketours.

Bodega González
Det centrale spisested i Lanjarón. Fra 1968. Her kan man sidde udenfor ved et af de mange borde eller indenfor i den smagfulde bar med små borde udfra væggen. Maden er en blanding af spanske klassikere og egnsretter og er generelt ganske glimrende.

La Casita de Papel
Denne restaurant ligger i udkanten af byen, men er meget populær blandt de lokale og med god grund. Dejlig stor overdækket udendørs terrasse og ganske hyggeligt indendørs også. Maden er blandt det bedste du kan finde i Lanjarón og er en blanding af almindeligt kendte retter og egnsretter.

Asador Parque
Lanjaróns fineste og meget stilfulde restaurant der som navnet antyder (asado betyder grill) lægger op til grillmad af den finere slags. Der serveres dog også meget andet.

Alcadima
Dette er også et hotel, men med en flot og virkelig hyggelig restaurant. Her er der ro og fred og god mad.

España
Endnu et hotel med restaurant. Her er der god mulighed for at sidde både udenfor og indenfor. Dette sted laver deres egne desserter og de smager pragtfuldt! Menukortet er ganske bredt og kvaliteten er generelt rigtig god. Stedet er da også meget populært blandt lokale.

Sol
Dette sted som vel kan betegnes som en fortovscafé har gode almindelige retter og god betjening. Er man til fortovsservering er dette stedet.

La Palmera
I Lanjarón ligger også dette sted som har specialiseret sig i pandekager. Både som spise- og dessertpandekager. Menukortet er ganske omfattende, det er dog kun tilbehøret der er forskel på, pandekagen er den samme.

Los Mariscos
Denne restaurant har specialiseret sig i fisk og skaldyr.

Nuevo Palas
Ligger ved den store rundkørsel og har bl.a. burgere.