CYKELFERIE HVORDAN
Her er lidt gode råd og en huskeseddel til din cykelferie
Godt at medbringe på en cykelrejse
– Dine egne cykelsko og evt. egne pedaler. Vi har har Look, Look Keo og Shimano SPD-SL som du kan låne. Hvis du kører med et andet system anbefaler vi at du selv medbringer dine pedaler.
– Din egen hjelm. Vi har hjelme du kan låne, men er det ikke rart at køre med den du er vant til?
– Din egen sadel. Vi har et lille udvalg, men det er meget individuelt hvilken sadel man sidder godt på så medbring gerne din egen.
– Minimum to sæt cykeltøj. Så vi kan vaske det ene sæt for dig mens du er ude og cykle. Vi vasker dit cykeltøj gratis mens du er her.
– November-april: overtrækstøj eller lange løse ærmer og ben.
– December-marts: skoovertræk og varme handsker.
– Ekstra slanger (hvis du medbringer din egen cykel)
– Det blå EU-sygesikringsbevis
– Dit pas selvfølgelig!
Cyklen med i flyveren
De fleste flyselskaber vil godt tage din cykel med mod merpris på typisk 800-1000 kroner tur+retur. Tjek med dit flyselskab hvad det koster og book din cykelkuffert med på flyet på forhånd. En dedikeret cykelkuffert koster en del. En billigere mulighed er at få fat i en aflagt cykelpapkasse fra din cykelhandler. Han smider dem bare ud alligevel. Sådan en papkasse kan som regel godt holde til både ud og hjemtur.
Trafik
Trafikken her i området er generelt fredelig cyklister og bilister i mellem. Som cyklist er det en god idé at se bilisterne som medspillere i trafikken. På opkørslerne sætter bilisterne pris på at man som cyklist foran dirigerer bilerne frem når der er fri bane.
Vasketøj
Man sveder når man cykler så cykeltøjet skal vaskes indimellem. Vi tilbyder derfor gratis at vaske dit cykeltøj mens du er her.
Lidt gode råd om at cykle i bjerge
– På nedkørsler: forsøg at skifte mellem at bremse med for- og bagbremse for at undgå at fælgene bliver for varme. Hvis det sker kan man risikere at dækkene hopper af hvilket kan være temmelig farligt.
– I starten af en lang eller halvlang opkørsel man ikke kender er det som regel en god idé at starte i et lavere gear end man normalt ville gøre på en tilsvarende opkørsel man kender.
– Alpubike Tours er store fortalere for primært at bruge nedkørslerne til sikker transport nedad, selvfølgelig specielt hvis man ikke kender nedkørslen i forvejen. Vi plejer at sige at der gives ingen præmier for at styrte på en nedkørsel, men kører man derimod sikkert ned er præmien næsten altid cykeltur dagen efter.
– Specifikt for områderne omkring Lanjarón er det at det normalt ikke er nødvendigt med at overtræksjakke på nedkørslerne da det er varmt nok uden.