EL VALLE
El Valle ligger meget tæt på Alpujarra, men er alligevel meget anderledes. Først og fremmest er El Valle langt mere grønt og frodigt. Her vokser f.eks. mange flere citron- og appelsintræer end i Alpujarra.
I El Valle ligger også dæmningen Presa de Béznar som er synlig mange steder, bl.a fra hovedvejen som nærmest løber i en pæn cirkel omkring dæmningen. Ad hovedvejen kommer man igennem en række små byer, som alle ligger ganske tæt og nogen af dem er næsten vokset sammen.
Selv om El Valle er et bjergområde er bjergtoppene ikke rasende høje. Højest beliggende by er Pinos del Valle i 705 meters højde.
Billeder af El Valle: